5 naturals, du bare SKAL følge på instagram.

@Calicurls

Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen @CaliCurls er en af mine absolutte favoritter på Instagram. Hun laver de fedeste styles, og så er hun jo dronningen af hjemmelavede hårkure. Hendes smukke afro har været en kæmpe inspiration, og hendes lækre naturlige hårkure har reddet mit hår fra selv de værste tider. Og så har hun en fantastisk familie som er svær ikke at blive forelsket i.

@jaazzmary

Jazz er også helt igennem genial. Hendes main force lige nu er hendes #RiceWaterChallenge, som er en kur, hvor man bruger risvand, der har stået i et vis antal timer og efterfølgende vasker håret med det. Det skulle hjælpe håret med at få både fylde og længde, på meget kort tid. Det er en kur, der er blevet bevist at være meget effektiv, og jeg kan ikke vente med selv at komme i gang. En anden ting hun også er kendt for er at bruge skyllemiddel til at vaske sit hår med. Der er jeg ikke helt endnu, men det skal helt bestemt prøves en gang i fremtiden!

@beautywprincess

Alle med 4C hår, ved at det kan være rigtig svært at have med at gøre. Det ændrer denne smukke kvinde på. Hun er sindssygt kreativ og viser mange af de fede muligheder, vi har med vores smukke hår – både naturligt og med extensions. Og så har hun en bunke af gode tips og tricks til at holde en 4c afro lækker og sund. Hendes hår er ikke så langt endnu, så det er rigtig godt til os, der ikke rigtig ved, hvordan vi skal håndtere vores korte hår. Og så er det jo altid sjovt at følge med i andre kvinders hårrejse!

@itsthatezi

Det kan være svært at finde en instagrammer med 4c hår, der rocker det 100%. En, der ikke gør brug af extensions og parykker. Men jeg skal love jer for, at Ezinne Chukwu rocker det nok for dem alle sammen. Hun har en af de flotteste afroer, jeg længe har set og hun er en kæmpe inspirationskilde til alle, der er det mindste i tvivl om det er muligt at gro en 4C afro stor og smuk. Selvom hun ikke kommer med en masse gode tips til, hvordan hun har fået sin store og flotte afro-hårpragt, så er hun stadig en kæmpe inspirationskilde og et besøg værd!

@a.dai.sha

Jeg er ret ny på Adaisha’s side, men jeg er allerede helt vild med hende. Hendes instagram er fuld af gode styles. Der er både de mere avancerede og så dem man lige laver, når ens hår har brug for en vask eller man ikke lige orker andet. Hun har 4C hår, men alle kan få inspiration på hendes side, da hun laver så meget forskelligt. Hun gør også en del brug af tørklæder, hvilket jeg er ret vild med! Hun giver mig lyst til at prøve en ny style hver dag – flere gange om dagen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.