Fufu – en ret hele det afrikanske kontinent har tilfælles

Jeg elsker fufu! Det er en af de ting, jeg husker meget klart fra min barndom i Burundi. Selvom jeg ikke var særlig gammel, da jeg kom til Danmark, er fufu en af de retter, jeg craver mest. Jeg associerer fufu med noget positivt, det var en ret, hvor man sad ned og spiste sammen med andre i kvarteret, hørte en masse røvhistorier og spiste fufu’en med en masse forskellige gryderetter. Jeg kan ikke lave den traditionelle kassava fufu, som man spiser i mit land. Det tager tid og kræver en teknik, jeg ikke har haft tålmodighed til at lære. Derfor laver jeg altid den nemmeste version af fufu.

Der er mange måder at lave fufu på og mange forskellige variationer, der passer til forskellige lejligheder. Som afrikanere har vi alle vores favoritter, og man kan aldrig tale om fufu uden en bestemt gryderet. Fufu spises med hænderne, men for dem der ikke har spist det før, tilgiver jeg dig på forhånd for at bruge gaffel. 😀

Læs videre for at blive lidt klogere på de forskellige variationer af fufu. Jeg håber, at du har mod på at kaste dig ud i det.   

Cassava fufu:

Kassava fufu er en af de primære stivelser, der bruges til at fremstille fufu. Kassava fufu spises stort set på hele det afrikanske kontinent – og sågar også i rigtig mange lande i Caribien.

Rice meal fufu:  

Også kendt som Tuwo shinkafa i den nordlige del af Nigeria, enhver ris, der let bliver blød, når den koges, er perfekt til denne variation af fufu.

Corn dough and cassava dough:

Kendt som banku i Ghana er lavet af majs og kassavadej, kogt med salt og efterfølgende dannes til en hvid pasta. 

Plantain fufu:

Plantain fufu spises mange steder i Vestafrika, og det er et meget mildere alternativ end kassava og yams. I Uganda har man en anden variation, der minder om plantain fufu, som man kalder for matoke (Most grønne bananer).

Corn meal flour fufu:

Kassava fufu er måske kongen af fufu. Men så er kornmel fufu dronningen. Kornmel fufu koges i vand til en dej lignede konsistens og serveres med en gryderet sauce til.

Den kaldes for Ugali i Kenya/ Tanzania, Bugali i Congo/ Rwanda/ Burundi/ Sudan, posho i Uganda, nshima i Malawi/Zambia, sadza i Zimbabwe.

Semoline fufu:

Semoline fufu er lavet på durumhvede, den som bruges til at fremstille pasta og couscous. I forhold til majsmel og kassava mel, så skiller semoline mel sig meget ud på grund af, der er et meget højere indhold af protein end almindelig hvede.

Black yams and cassava flour fufu:

Denne fufu spises meget i Vestafrika, i lande som Ghana, Nigeria, Togo, Ækvatorial Guinea. Den kaldes Kokonte i Ghana og amala i det sydlige Nigeria. Den er unik på grund af sit udsende. Denne brune/mørkfarvet fufu kommer fra yams, der er hvide i farven. Men når yams tørres for saften, så bliver den brun og der her kokonte/amala får sin farve fra.

Pounded yams fufu:

Yams er så populært på det afrikanske kontinent, men spises mest i Vestafrika. Yams ligner kassava i udseende. Yams koges til mørt, og efterfølgende bankes den helt til en glas konsistent, som minder mest om kartoffelmos.

Grated cassava fufu:

Den er lavet af revet/tørret kassava, i strukturerne minder den om majsmel, og den har en let syrlig og sur smag. På dansk kan den sammenlignes bedst med let surdej. Den spises i hele Vestafrika; Nigeria, Ghana, Benin, Sierra Leone, Cameroun, Togo m.m.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.